Af Klinisk Diætist Klaus Frobenius, indehaver af Klinik for Helbred og Sundhed

Smoothies, grøn the, juice-kure, ingefær shots…. Kan sundhed købes på flaske?

Et drikkeklart sundheds-boost ‘to go’, tak!

For tiden trender det med helsedrikke i forskellige forklædninger. På tankstationer står der nu grønne the drikke og ingefær shots på hylderne ved siden af Coca Cola – og Pepsi produkterne. På strøgturen skal man ikke kigge langt efter en gadesælger, der juicer din drik på stedet, og cafeerne sælger ‘RÅ’ smoothies, som du kan skylle ned med latten.

Vi er blevet et travlt folkefærd, så sundhed må gerne være ‘convenient’ og skal helst indtages ‘on the go’. Vi køber gladeligt de halvdyre helsedrikke, fordi de lover utrolige sundhedsfremmende virkninger.

“…Så sund bliver du af en tre-dages juice kur…” skriver et større livsstilsmagasin og lister effekter som ‘et enormt indhold af antioxidanter, der beskytter mod kræft’ og ‘det daglige kalorieunderskud gør kroppen yngre og sundere’.

Men kan juice virkelig beskytte mod kræft? Og er juice i store mængder, så sundt som de lover? En ting er sikkert, ingen fødevarer har mig bekendt foryngelsesvirkende egenskaber. Disse juices må i højere grad høre til kategorien af trylledrikke på lige fod med enhjørneninge-ekstrakt og basilisk-eliksir.

Er helsedrikkene så sunde?

Mange af disse helsedrikke reklamerer med et højt indhold af antioxidanter, der fremmer immunsystemet, forhindrer aldring samt forebygger kræft og andre alvorlige sygdomme. Og ja, antioxidanter er små molekyler, der modvirker iltningsskader af kroppens celler. Da disse iltningskader opstår som en del af den naturlige aldringsproces og accelereres i forbindelse med sygdom, stress og anden belastning af kroppen, kan man indirekte sige at antioxidanter beskytter cellerne mod disse belastninger. Men! – Uanset hvor mange frugtjuices du hælder i hovedet, bliver du unægteligt gammel med tiden. Sygdom, herunder kræft, er en multifaktoriel størrelse, der påvirkes af både genetik og andre miljøfaktorer end din kost. Så er det sagt!

Hvad er et antioxidant i øvrigt? Antioxidanter fra kosten er blandt andet vitaminer, herunder A, C og E. Vitaminer har den ulempe, at de har en kort levetid og nedbrydes under forarbejdning. Det er derfor velkendt, at det højeste indhold at vitaminer fås ved at indtage fødevaren så frisk som muligt. Det taler i højere grad for at drikke en friskpresset juice eller en nyblendet smoothie frem for de færdigproducerede, drikkeklare produkter.

Skal valget stå mellem en juice og en smoothies, vil en smoothie give en længere mæthedsfølelse, fordi den er tykkere i kraft af at hele frugten/ grøntsagen blendes. Indeholder smoothien bær, vil skræl og kerner desuden indgå, hvilket er en god kilde til vitaminer og mineraler. Både smoothies og juices indeholder dog ofte meget sukker i kraft af frugtsukker – særligt juice, der jo udelukkende består af frugtsaft. Dette kan dog nedbringes ved også at indkludere grøntsager. Tænk også over at blende hele grøntsagen, inklusiv skrællen, i en smoothie, når du kan.

En kost bestående udelukkende af flydende kost, giver ikke tarmen nok at arbejde med og er ikke sundt i længere perioder. Det bliver desuden en meget ensformig kost, selvom man synes man bruger meget varieret grønt, og det kan være svært at dække sine andre næringsstofbehov, herunder protein, kulhydrater og fedt – for jo, vores kroppe har også brug for fedt. En smoothie kan dog være et lækkert supplement til træning eller spises som dessert.

Hvad så med de berømte ingefær shots? Tja, mærkevarerne på flaske er efter min mening bare fjollet dyrt. Jeg kan ikke se nogen faglig begrundelse for hverken for eller imod. Jeg kan dog stille spørgsmålstegn ved effekten af dem, og jeg er ret sikker på at producenterne tjener godt på danskernes detox-fanatisme.

Fortravlede kostvaner gør os syge

Et inddirekte budskab, der medsælges i sundhed-på-flaske trenden, er at et flydende sundheds-boost i forbifarten kan opveje for nogle generelt usunde kostvaner. Det er efter min mening uheldigt, at større, velrenomerede firmaer markedsfører denne uhensigtsmæssige sundhedstrend, der får folk til at skippe måltider og bruge mindre tid på gennemtænkt madlavning.

Man anslår at ca. hver 4 af os lider at et problem relateret til mave og tarm, herunder irritabel tyktarm som skønsmæssigt påvirker 15% af den danske befolkning. Mave – og tarmproblemer og især irritabel tyktarm er i høj grad påvirkelige af kost, motion og stress. Får vi for lidt eller forkert af de to første og for meget af det sidste, er det dømt til at gå shit-ways. Vi lider af diarre, forstoppelse, luft i (- og udenfor) maven og smerter relateret til måltider og toiletbesøg – i mange tilfælde uden nogen klar diagnosticerbar årsag.

Som Klinisk Diætist ved jeg at der er en sammenhæng mellem kost og vores sundhed, og særligt ved mave – og tarmproblemer er der ofte god effekt af diætbehandling. Måske hænger dette sammen med, at mange af os er skubbet ud af balance i forhold til hvad vores tarme egentlig har det godt med? Vi har som folkefærd opbygget nogle fortravlede kostvaner, der påvirker vores system og gør os disponerede for sygdomme.

Måske er det tid til en revurdering af vores levevaner? Vi ville have godt af at prioritere tiden til at sætte os ned, spise et sundt og hjemmelavet måltid, og snakke med familien hen over maden. Sundhed er i høj grad også fornuft og nærvær omkring maden.